EM i kvindehåndbold 2024: Et mesterskab i hjertet af Europa
I år løber EM i kvindehåndbold af stablen fra den 28. november til den 15. december 2024, og for første gang nogensinde deles værtskabet mellem tre lande: Ungarn, Schweiz og Østrig. Denne historiske konstellation er et ambitiøst projekt, der skal skabe en håndboldfest på tværs af nationer og kulturer, hvor håndboldfans fra hele Europa kan samles om spillet, der i årtier har begejstret os med intensitet, dynamik og teknisk finesse.
Det er første gang, at tre lande går sammen om at arrangere EM i kvindehåndbold. Denne nye model er ikke blot et resultat af logistiske overvejelser, men også en hyldest til sportens stærke position i Europa. Ved at udvide værtskabet skabes der nye muligheder for lokale såvel som internationale tilskuere til at opleve mesterskabet. Kampene vil finde sted i veludstyrede arenaer, hvor moderne faciliteter, tæt stemning og gode transportmuligheder vil sikre en enestående oplevelse for alle, der rejser til mesterskabet.
De danske kvinder er klar til fight ved EM 2024
Det danske kvindelandshold ankommer til EM 2024 med et klart mål: at følge op på de senere års positive udvikling og cementere Danmarks position blandt de bedste i Europa. De danske spillere kommer med en stærk blanding af rutinerede profiler og nye talenter, der er vokset frem i en dansk håndboldkultur præget af teknisk kunnen, taktisk snilde og stor fightvilje. Målsætningen er mindst at nå semifinalerne, men drømmen rækker naturligvis endnu længere. Danmark har stolte traditioner i kvindehåndbolden, og selvom konkurrenterne er stærke – med magtfulde nationer som Norge, Frankrig og Holland i spidsen – har det danske hold alle forudsætninger for at skabe store resultater.
De indledende puljekampe bliver afgørende for at opbygge selvtillid og sikre en god placering før knockout-kampene. Trænerstaben har på forhånd foretaget omfattende videoanalyser af modstanderne, og holdet har brugt måneder på at finpudse både forsvarstaktik og angrebsstrukturer. Fans i rødt og hvidt vil kunne opleve deres helte på banen, støttet af tusindvis af danske tilskuere, der vil rejse til Ungarn, Schweiz og Østrig for at bringe en flig af den danske håndboldånd med sig.
Har du brug for flag til EM?
Skal du sætte et ekstra festligt præg på din støtte til det danske kvindelandshold i håndbold, er engangs hudtattoveringer med Dannebrog et oplagt valg. Disse små tatoveringer er nemme at påføre med en smule vand, og de sidder godt fast under hele kampen, så du kan juble på tribunen eller hjemme i stuen med Dannebrog på kinden, armen eller hånden. Når festlighederne er ovre, kan de nemt fjernes igen, så du er klar til næste store sportsbegivenhed.
Uanset om du har brug for et stort flag til flagstangen i haven, et mindre stofflag til stuen, eller små håndflag at vifte med, når Danmark scorer mål, er der et format til enhver lejlighed. Med et Dannebrogsflag får du den helt rette, traditionelle ramme om din fejring af det danske kvindelandshold, og kan samtidig skabe en festlig rød-hvid kulisse, der hylder både det danske hold og den lange, stolte håndboldhistorie.
Kvinderne og den danske storhedstid i 1990’erne og 2000’erne
For mange ældre håndboldfans vil dette EM vække minder om Danmarks legendariske storhedstid i kvindehåndbold, en periode fra midten af 1990’erne til begyndelsen af 2000’erne, hvor Danmark var på alles læber. Den danske dameside formåede i denne epoke at sætte sig tungt på den internationale scene med en række imponerende resultater. Her tænkes særligt på EM-guldene i 1994, 1996 og 2002, samt de olympiske triumfer i 1996 i Atlanta og 2000 i Sydney. Danmarks dominans blev yderligere understreget af VM-titler og et stabilt topniveau, der gennem et årti udfordrede og ofte overstrålede andre stormagter som Norge, Rusland og Ungarn.
Nøglen til succesen dengang var et unikt mix af talent, innovation og karismatiske personligheder. Spillere som Anja Andersen, Camilla Andersen, Janne Kolling og Marianne Florman satte deres tydelige præg på sporten. De var ikke blot teknisk fremragende, men bragte også en helt særlig gejst og vindermentalitet ind i hallen. På trænerbænken stod Ulrik Wilbek, der med et taktisk skarpt blik og en evne til at motivere spillerne til perfektion blev symbolet på en ny æra i dansk kvindehåndbold. Disse år var præget af en rød tråd: hurtige kontrascoringer, aggressivt forsvarsspil, konsekvent udnyttelse af modstandernes svagheder og en forunderlig kollektiv vilje til sejr, som gav ekko i hele håndboldverdenen.
Denne fortid er ikke blot historie, den er også et aktiv i nutidens håndboldmiljø. Arven fra 90’erne og 00’erne viser, at det er muligt for et relativt lille land som Danmark at nå toppen. De nye generationer af spillere kigger beundrende tilbage på disse år og lader sig inspirere. Selvom spillet udvikler sig, og konkurrenterne bliver stærkere, lever drømmen om igen at skabe en lignende dominans. Det handler ikke blot om at vinde medaljer, men også om at forme en helt særlig håndboldkultur, hvor holdånden, de taktiske finesser og den tekniske kunnen går op i en højere enhed.
Perspektivet fremadrettet
EM 2024 i Ungarn, Schweiz og Østrig er således både et blik ind i fremtiden og en hyldest til fortiden. Når det danske kvindelandshold går på banen, bærer de både nutidens håb og fortidens stolthed på skuldrene. Skal Danmark genvinde den internationale topstatus, kræver det benhård træning, nye strategier og evnen til at stå sammen som ét hold. Det handler om at lade sig inspirere af storhedstidens idealer, men samtidig indse, at sporten hele tiden er i udvikling. Nye taktiske koncepter, stærkere modstandere og større krav til fysisk formåen betyder, at intet mesterskab er givet på forhånd.
Når EM-fløjten lyder i Ungarn, Schweiz og Østrig, vil hele Europa være vidne til, om Danmark kan genfinde de takter, der gjorde nationen til et håndboldflagskib for et par årtier siden. For fans, spillere og alle involverede er det en unik mulighed for at opleve håndbold på højeste niveau og samtidig mindes den periode, hvor Danmarks kvinder sad solidt på tronen. 500 ord.
